|
<< TIL FORSIDEN
|
|
Randbøldal-Museet
Randbøldal-Museet ligger på en gammel fabriksgrund i det
naturskønne Randbøldal, 11 km øst for Billund og
midt i Jylland. Her startede Engelsholm Papirfabrik i 1732.
I 1847 blev produktionen lagt om til at fremstille garner og stoffer.
I 1973 stoppede arbejdet på fabrikken, og i 1984 faldt den store
bygning sammen. Tilbage står Magasinet, opført
i 1918, som i dag rummer museet. Den gamle fabriksgrund er præget
af vand fra såvel Vejle Å som de mange kilder, der springer
på grunden.
Det er vandet, der i dag, som i gamle dage, giver liv i området.
Dette kan opleves i vandeksperimentariet, hvor man kan lære at tæmme
vandet ved hjælp af bl.a. møller og sluser.
Leg og håndværk er sat i centrum for at give oplevelser på
tværs af generationer og en fornemmelse af stedets historie. Den
kommer ind under huden, når man leger med vand både udenfor
og i det indendørs vandværksted, eller når man prøver
at lave papir, garn, filt, bånd og stoffer i husets kreative værksteder.
Det vil i øvrigt ofte
være muligt at møde forskellige kunsthåndværkere,
som arbejder i huset.
I loftetagens store rum er der skiftende udstillinger. Museumsbutik med
udvalg af lokalt kunsthåndværk, brugsting, bøger, m.m.
Ude bydes på natur, fuglesang, legeplads, vand & plads
til madkurv.
Link
til Google maps >>
Randbøldal-Museet
|
|

Åbningstider 2010
Randbøldal-Museet
Dalekildevej 1
7183 Randbøl
15/3-31/5:
Lørdag, søn- og helligdage
kl. 10-16
1/6-31/8:
Tirsdag-søndag kl. 10-16
1/9-31/10:
Lørdage og søndage 10 - 16
Vinterferie (uge 7)
Lørdag-onsdag 10-16
Efterårsferie (uge 42)
Lørdag og søndag uge 41 samt hele uge 42
Hele året:
Grupper efter aftale
Kontakt tlf. 75 88 32 45
Entre:
Voksne: 40 kr.
Grupper (min.15), pensionister og studerende 30 kr.
Unge under 18 år: Gratis adgang
Egnsmuseet og Lokalarkivet
i Vandel
Åbent hver torsdag kl. 10-16
Gratis entré
Skoletilbud
Klik
her for at se Randbøldal-Museets skoletilbud >>
|