EGNSMUSEET I VANDEL
Skoletilbud
TILBUD TIL INDSKOLINGEN (0-2 KL.)
Varighed 3 timer
På Egnsmuseet i Vandel tilbydes der et historisk værkstedsforløb
for indskolingen (0. - 2. klasse) samt ældste årgang i Børnehaven.
Børnene får en undervisningstime i den gamle skolestue med
fortælling om hvordan det var, at gå i skole for ca. 100 år
siden.
De prøver også at skrive på en lille tavle med griffel.
Imens dufter det af æbleskiver fra køkkenet, hvor Egnsmuseets
personale arbejder på det gamle jernkomfur.
Efter endt undervisning deles børnene op i hold på max 10
personer.
Herefter kan man vælge følgende aktiviteter:
Rebslagning:
Børnene laver et stykke reb til klassen under vejledning af Egnsmuseets
frivillige personale.
Legetøj gennem 100 år:
Der fortælles om legetøj i udstillingen og børnene
får lov til at røre ved legetøj produceret af forskelligt
materiale såsom, porcelæn, plastik, blik.
Gættekonkurrence:
Hvad er det? Her skal børnene gætte 5 gamle ting.
TILBUD TIL STØRRE ELEVER 3.-4.-5. KL.
Varighed 4 timer
En undervisningstime i den gamle skolestue varer godt en time. Børnene
får en fornemmelse af, hvordan det var at gå i skole for 100
år siden. Hvad der er forskel på en skolestue dengang og i
dag. Der fortælles om petroleumslampe, violin, langpibe, kakkelovn,
afstraffelse og meget mere.
Børnene gennemgår det gotiske alfabet og prøver at
læse gotisk skrift. De prøver at skrive skråskrift,
med pen og blæk efter degnens anvisninger på tavlen samt tavleregning
og hovedregning.
Alle er i skolestuen på én gang.
Derefter deles klassen op i 3 hold med ca. 8-10 børn på
hvert hold.
Det øvrige program sammensættes efter aftale, idet
man blandt andet kan vælge mellem følgende aktiviteter.
Støbejernskomfur:
hvor menuen er Brændende kærlighed eller stegt flæsk
med persillesovs.
Madlavning på åbent ildsted:
hvor der bages vafler.
Fortælling om legetøj gennem 100 år:
Der fortælles om legetøj i udstillingen og børnene
får lov til at røre ved legetøj produceret af forskelligt
materiale såsom, porcelæn, plastik, blik.
Børstenbinding:
Børnene laver børster som i gamle dage.
Rebslagning:
Der slås reb af sisal, som er en plante af Agave-familien.
Mål og vægt:
Der vejes og måles på gl. købmandsvægt, bismervægt,
bagevægt, kornvægt, ltr.mål.
Gæt en ting:
Hvad er det? Her skal børnene gætte 5 gamle ting.
|