|
Ansvarsområder > |
|
|
![]() |
| Midt i billedet ses
sporene fra et af Trelleborghusene langs den østligste del
af palisaden. Huset ligger 13 meter fra palisaden. |
![]() |
| Et af Trelleborghusene
langs den nordlige del af palisaden. |
![]() |
Palisaden afrenses. Læg mærke til
udposninger på begge sider af palisaden. Her har stået
ekstra kraftige stolper til forstærkning af palisaden. |
|
|
Her udgraves et snit gennem palisaden
med henblik på at undersøge palisadens opbygning. |
I årtier, ja i århundreder, har både arkæologer,
historikere og andre med interesse for monumenterne i Jelling gjort sig
tanker om, hvorvidt der skulle ligge en kongebolig eller borg i forbindelse
med Jellingmonumenterne. Er det nu en sådan borg eller kongsgård,
der er fundet i Jelling?
”Placeringen af de tre 23 meter lange bygninger peger i retningen
af, at der her er tale om et anlæg, der minder om vikingetidens
ringborge. Grundplanen af husene viser, at de har været af Trelleborg-type,
og de må dermed tilhøre perioden omkring kong Harald Blåtand
eller tiden umiddelbart efter – den sidste del af 900-årene.”
udtaler projektleder Anne Pedersen, seniorforsker ved Nationalmuseet.
Arkæologerne har udgravet ca. 10.000 kvadratmeter, hvilket kun
er 8 % af det samlede areal, palisaden indhegner. Der er derfor rigelig
mulighed for arkæologerne for at finde nyt, også i de kommende
ugers udgravning inden for palisaden.
Udgravningsleder Mads Dengsø Jessen, Aarhus Universitet, 2513
0568, farkmdj@hum.au.dk
Projektleder, seniorforsker ved Nationalmuseet, Anne Pedersen, 3347 3152/
2548 8625, ape@natmus.dk
Lektor Mads Kähler Holst, Aarhus Universitet, 2299 4915, mads.holst@hum.au.dk,
Museumsinspektør Steen Wulff Andersen, Vejle Museum, 2444 4458,
stwan@vejle.dk
Pressefotos m.m.: PR og marketingkoordinator, Kongernes Jelling, Jesper
T. Møller, 3347 3006, jtm@natmus.dk
Jellingprojektet - et kongeligt monument i dansk og europæisk belysning
Jellingprojektet, der løber i årene 2008-2011, sætter
fokus på det danske samfund og dets kulturelle forbindelser til
omverdenen i vikingetiden og tidlig middelalder. Projektet tager udgangspunkt
i Jellingstenene og området omkring dem, der er på UNESCOS
Verdensarvsliste. Det omfatter bl.a. udgravninger, undersøgelser,
web-aktiviteter, udstillinger, foredrag, bøger, undervisningsmateriale.
I projektet deltager bl.a. Aarhus Universitet, Københavns Universitet,
Vejle Museum og Nationalmuseet.
Projektdeltagere: projektleder Anne Pedersen, der er seniorforsker ved
Nationalmuseet.Professor dr. scient Henrik Breuning-Madsen, Institut for
geografi og geologi ved Københavns Universitet; museumsinspektør
Charlie Christensen, Nationalmuseet; lektor Mads Kähler Holst, Afd.
for Forhistorisk Arkæologi, Aarhus Universitet.
Jellingprojektet er støttet af Bikubenfonden
Se mere på jelling.natmus.dk
PALISADE
Et kraftigt plankeværk eller hegn, der tit har haft en forsvarsmæssig
funktion. Sporene efter en palisade er ekstra dybe grøfter eller
stolpehuller.
STOLPESPOR
Spor efter en rådnet eller brændt stolpe. Disse spor er
bevaret i nogle stolpehuller og har en anden farven end den øvrige
jord i stolpehullet.
Vejle Museum |
tlf. 76 81 31 00 |
Randbøldal-Museet |
76 81 31 10 |
|||||||